DRC Integration
Webinar kursus: Støt op om vejen til job

Webinaret er udviklet som del af Venner Viser Vej – et partnerskab i mellem DRC Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors – og er målrettet personer, der er frivillig ven / netværksfamilie.

På kurset gennemgår vi nogle af de vigtigste tematikker, når man som frivillig gerne vil hjælpe flygtninge til at finde, beholde og trives i job. Som deltager på kurset får du et overblik over centrale regler og lovgivningen på beskæftigelsesområdet. Du får et indblik i jobcentrenes praksis og i flygtninges muligheder og udfordringer i det kommunale system. Vi dykker også ned i virksomhedernes forventninger til kommende medarbejdere, og ser på hvordan man kan motivere og støtte jobsøgningsprocessen.

Oplægsholder:

Carsten Kjærgaard - har været jobkonsulent i Odder Kommune i 5 år. Her hjælper han især integrationsborgere (primært syrere og somaliere) ud på det danske arbejdsmarked. Han er tidligere seniorkonsulent i CABI (Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats), hvor han bl.a. arbejdede med beskæftigelsesindsatsen for jobcentrenes målgrupper, og har derfor en stor viden om anvendelsen af tilbuddene i lovgivningen herunder virksomhedspraktik og ansættelser med løntilskud.

Lukket
GRATIS
Aktiviteten er lukket for tilmelding
DRC Integration
Borgergade 10, 3
1300 København K
Telefon: 29 80 93 17
E-mail: helle.majlund.jensen@drc.ngo
Web: integration.drc.ngo

CVR: 29699310