DRC Integration
Online - Status på ukrainske asylansøgninger i Danmark

Siden Rusland opskalerede invasionen af Ukraine den 24. februar 2022 har mere end 40.000 ukrainere opnået opholdstilladelse efter særloven i Danmark. Flere ukrainere har parallelt med særloven også haft ansøgt om asyl efter udlændingelovens § 7. Disse personer har oplevet, at deres ansøgning om asyl har været sat i bero.

Det forventes, at Udlændingestyrelsen i løbet af 2024 påbegynder sagsbehandlingen af asylsager vedrørende ukrainske statsborgere.

På dette kursus vil vi kort gennemgå, hvad vi erfarer som typiske asylmotiver for ukrainere, samt give en status på Udlændingestyrelsens sagsbehandling af sagerne.

Oplægsholder er juridisk rådgiver i DRC, Sophia Dørffer Hvalkof

Lukket
GRATIS
Aktiviteten er lukket for tilmelding
DRC Integration
Borgergade 10, 3
1300 København K
Telefon: 29 80 93 17
E-mail: helle.majlund.jensen@drc.ngo
Web: integration.drc.ngo

CVR: 29699310