DRC Integration
Erfaringsudvekslingswebinar, Beskæftigelse: Udsatte flygtninge og flygtninge berørt af traumer

Samfundet åbnes mere op ovenpå corona-krisen, og vaccinen rulles ud. Der kommer få nye flygtninge ud i kommunerne. Og mange er bekymrede over debatten om hjemsendelser. Vi befinder os på flere måder i en særlig tid, hvilket har betydning for arbejdet med udsatte flygtninge.

Dette webinar er målrettet dig, der møder udsatte og traumatiserede flygtninge i dit arbejde. Til webinaret vil vi kort introducere til rammevilkårene for udsatte flygtninges liv i Danmark – herunder rammerne for inddragelse og hjemsendelse – samt til traumer og PTSD.

Først og fremmest vil webinaret give plads til erfaringsudveksling og sparring mellem deltagerne: Hvad oplever vi lige nu? Hvilke særlige udfordringer sidder vi med, og hvordan griber vi det bedst an? Der vil være plads til både at drøfte enkeltsager og generelle problematikker.

Dette webinar, der afholdes af Center for Udsatte Flygtninge, er særligt målrettet sagsbehandlere og professionelle, der arbejder med beskæftigelse.

Lukket
GRATIS
Aktiviteten er lukket for tilmelding
DRC Integration
Borgergade 10, 3
1300 København K
Telefon: 29 80 93 17
E-mail: helle.majlund.jensen@drc.ngo
Web: integration.drc.ngo

CVR: 29699310