DRC Integration
Rørt, ramt og rystet del I - Hvordan bliver vi påvirkede som frivillige?

Som frivillig befinder man sig i en hjælperrolle, der ofte ligger i gråzonen mellem det at være ven, og det at være professionel vejleder. Denne særlige position kan gøre det svært at sætte grænser for sin tilgængelighed og for omfanget af den hjælp, man yder. Samtidig risikerer man som frivillig at blive udsat for oplevelser, der kan virke meget voldsomme. Det kan enten være i form af de historier, som flygtningene fortæller, eller fordi man er vidne til deres livsvilkår og reaktioner – eller fordi man i sit frivillige virke møder systemer og love, som har en anden logik end den mellemmenneskelige.

Disse faktorer kan medføre en øget risiko for at blive rørt, ramt og/eller rystet i sit nervesystem, og ALLE kan blive påvirket på en af disse måder. En vigtig del af at forebygge negative påvirkninger er at forstå, hvordan vi mennesker reagerer under pres, og hvorfor man kan blive ramt som hjælper – selv om det jo er den anden, der har gennemlevet traumatiske hændelser eller lever under svære livsbetingelser.

På webinaret gennemgår vi de forskellige former for reaktioner, som mennesker i hjælper-rollen kan komme ud for. Vi har fokus på de faktorer, der enten ruster os til at tackle påvirkningerne eller som gør os ekstra sårbare. Vi kommer også ind på forskellige forslag til, hvordan man kan forebygge ubalance eller genskabe balancen i sit nervesystem.

Målgruppen for webinaret er alle frivillige, som har en tæt relation til de flygtninge, de støtter og/eller som bistår flygtninge i forhold til sager med offentlige myndigheder.

Kursusleder: Helle Hørup

Lukket
GRATIS
Aktiviteten er lukket for tilmelding
DRC Integration
Borgergade 10, 3
1300 København K
Telefon: 29 80 93 17
E-mail: helle.majlund.jensen@drc.ngo
Web: integration.drc.ngo

CVR: 29699310