DRC Integration
Online - Russiske og ukrainske asylansøgninger - en status

Siden Rusland opskalerede invasionen af Ukraine den 24. februar 2022 har mere end 40.000 ukrainere opnået opholdstilladelse efter særloven i Danmark. Der er personer, som parallelt med særloven også har ansøgt om asyl efter udlændingelovens § 7. Disse personer har oplevet, at deres ansøgning om asyl har været sat i bero.

Med det russiske styres tiltagende nedslag på dissidenter og med risikoen for udsendelse til krig er omkring 1 mio. af Ruslands egne statsborgere flygtet ud af landet. Antallet af asylansøgninger fra russiske statsborgere er i top fem i Danmark. Vi har oplevet, at et stort antal af disse ansøgninger ligesom ukrainernes har været sat i bero.

Vi forventer, at Udlændingestyrelsen i løbet af 2024 påbegynder sagsbehandlingen af asylsager vedrørende russiske og ukrainske statsborgere.

På dette kursus vil vi kort gennemgå situationen i de to lande, hvad vi erfarer som typiske asylmotiver derfra, samt give en status på Udlændingestyrelsens sagsbehandling af sagerne.

Oplægsholder er senior juridisk rådgiver i DRC Dansk Flygtningehjælp, Jane Bentholm

Tilmeld
GRATIS
Senest d. 10. juni 2024 kl. 23:59
DRC Integration
Borgergade 10, 3
1300 København K
Telefon: 29 80 93 17
E-mail: helle.majlund.jensen@drc.ngo
Web: integration.drc.ngo

CVR: 29699310