UDVID DIN VIDEN OM SURVEYXACT
Deltagelse i dette webinar forudsætter en grundlæggende viden omkring anvendelse af SurveyXact. Denne viden kan opnås ved deltagelse på webinaret: ”Den Gode Undersøgelse”, eller via en del praktisk erfaring med SurveyXact på egen hånd.
Efter deltagelse i webinaret er det målet, at deltageren er i stand til følgende i SurveyXact:
- At oprette og redigere baggrundskemaet i SurveyXact.
- At anvende aktiveringer af spørgsmål
- At importere respondenter fra Excel
- At anvende distributionsformerne i SurveyXact, som e-mail, SMS og brevflet
- At oprette og knytte tidsplaner til indsamlingen
- At arbejde med anonymitet i SurveyXact
- At opsætte notifikationer (alarmer) i SurveyXact. For eksempel ved bestemte kombinationer af svar
- At oprette og benytte tilmeldingsværktøjet i SurveyXact, som kan benyttes ved tilmeldinger til kurser og/eller sætte en begrænsning på antal deltagere i en undersøgelse
Webinaret vil blive afholdt via Microsoft Teams og ved tilmelding modtager du en kvittering, hvor de nødvendige login-oplysninger vil blive fremsendt.
Du kan følge med i webinaret på to måder. Du kan se underviseren gennemgå materialet, uden selv at tilgå SurveyXact, men du vil også have mulighed for at tilgå SurveyXact og lave øvelserne sammen med underviseren.
Af erfaring anbefaler vi, at man kun selv laver øvelserne, hvis man har to skærme til rådighed. Men det er selvfølgelig helt op til den enkelte deltager at vurdere, hvad der fungerer bedst.
Til webinaret vil vores underviser gennemgå kursusmaterialet omkring ‘Den Avancerede Indsamling’. Dette materiale kan du finde her: https://www.surveyxact.dk/kursusmaterialer/
Skulle du som deltager have spørgsmål, er du velkommen til at stille dem i chat-funktionen. Herefter vil underviseren, enten undervejs eller til slut, samle op og svare på de indkomne spørgsmål.
Rambøll Management Consulting
8200 Aarhus N
Telefon: 70 26 78 22
E-mail: surveyxact-kursus@ramboll.com
Web: www.surveyxact.dk