Syddjurs Kommune

Informationsmøde for nye plejefamilier



Aktiviteten er lukket for tilmelding!

Plejefamilie – er det noget for jer?

Syddjurs Kommune søger plejefamilier, og inviterer derfor interesserede familier til infomøde.

Livet som plejefamilie er både givende og udfordrende. Det er givende, fordi det er en stor glæde at hjælpe et barn med nogle særlige behov. Det er udfordrende, fordi man som plejefamilie også støder på de vanskeligheder, der er forbundet med at hjælpe et udsat barn.

Ikke for alle

Det er ikke alle, der kan blive plejefamilie. Når en familie skal godkendes som plejefamilie, kan det f.eks. være en fordel at mindst den ene af de voksne i familien har en socialfaglig uddannelse.

Hele familien er plejefamilie

Når man bliver plejefamilie, vil det påvirke ens egen familie, og derfor er det afgørende, at hele familien er indstillet på at åbne op for plejebarnet og samarbejdet med dets familie.

For at klæde interesserede familier bedst muligt på til at overveje, om livet som plejefamilie er noget for dem, inviterer Familieafdelingen til fyraftensmøde om det at være plejefamilie.

Bemærk:

Der vil være en let forplejning undervejs, og det er derfor nødvendigt at tilmelde sig arrangementet senest torsdag den 5. maj via link på Syddjurs Kommunes hjemmeside på adressen: Tingvej 17, 8543 Hornslet

Yderligere oplysninger kan fås ved Syddjurs Kommunes anbringelseskonsulenter

Annemarie Logermann: afal@syddjurs.dk; 87 53 51 14

Hanne Toft: hato@syddjurs.dk; 87 53 57 18

Lukket
GRATIS
Aktiviteten er lukket for tilmelding
Syddjurs Kommune
Lundbergsvej 2
8400 Ebeltoft
Telefon: 87 53 50 00
E-mail: syddjurs@syddjurs.dk
Web: www.syddjurs.dk

CVR: 29189978