Dansk Standard
Sådan anvender du standarder og miljømærker i udbud

På dette kursus bliver du klædt på til at bruge internationale standarder og miljømærker i dit professionelle arbejde med indkøb og udbud.

Kurset viser dig, hvordan internationale standarder og miljømærker kan bidrag til at effektivisere og optimere udbudsprocessen fra strategi til implementering og opfølgning.

Dette får du med fra kurset:

• Viden om anvendelsen af internationale standarder og miljømærker i EU-udbud.
• Metoder til at reducere transaktionsomkostninger.
• Indblik i metoder til markedsdialog og -analyse om brug af standarder og miljømærker i udbud.
• Vejledning i kravfastsættelse i konkrete udbudsopgaver.

Kurset fokuserer på, hvordan standarder og miljømærker kan bruges i forskellige udbud inden for varekøb og serviceydelser, fx vagt og sikring, fødevarer og madservice, rengøringsmidler og rengøringsservice, renovation og IT-udstyr. Med udgangspunkt i deltagernes ønsker udvælges to områder, som der arbejdes videre med.

Kurset veksler mellem oplæg fra Dansk Standard og Miljømærkning Danmark samt opgaver og øvelser, som sikrer, at deltagerne inddrages og involveres aktivt i løbet af dagen.

Der er lagt vægt på at sikre, at deltagerne deler og bruger hinandens erfaringer og kompetencer, og at deres viden og kompetencer kommer i spil.

Målgruppe

Kurset henvender sig til alle i det offentlige, der beskæftiger sig med udbud, indkøb og miljø, fx udbudskonsulenter, indkøbere, miljømedarbejdere, it-konsulenter eller medarbejdere i andre forvaltninger, der er involveret i udbuds- og indkøbsbeslutninger. Der er ikke krav om særlige forudsætninger inden for miljø og indkøb ud over kendskab til indkøbs- og udbudsprocesser på brugerniveau.

Undervisere:

Rikke Dreyer, chefkonsulent for offentlige indkøb, Miljømærkning Danmark og
Søren Jensen, chefkonsulent for offentlige indkøb, Dansk Standard

Program

8:30-9:00 Morgenmad og velkomst

9:00-9:45 Introduktion til standarder og miljømærker

09:45-10:15 Regler om brug af standarder og mærker i EU-udbud

10.15-10.30 Pause

10:30-12:00 Anvendelse af standarder og miljømærker i udbud

12:00-13:00 Frokost

13:00-14:30 Udvalgte temaoplæg på varer eller serviceydelser efter aftale med kursister, fx rengøring, fødevarer og computere

14:30-14:45 Pause

14:45-15:45 Hvordan kommer du videre? Fx netværk, opbakning i organisationen, værktøjer/vejledninger/platforme

15:45-16:00 Opsamling

Hvis du har spørgsmål til indholdet af kurset, er du velkommen til at kontakte Søren Jensen på 6192 8201 eller sje@ds.dk

Lukket

DKK 3.595,00 ekskl. moms

Aktiviteten er lukket for tilmelding
Dansk Standard
Göteborg Plads 1

Telefon: 39 96 62 39
E-mail: kmi@ds.dk
Web: www.ds.dk/da

CVR: DK-11733212

Alle kurser afholdes også som lukkede firmakurser, der er målrettet jeres behov og ønsker. Kontakt os for at høre mere